Hold fast i de gode håndvaskevaner
Hygiejne er vigtig for os alle. God hygiejne betyder, at vi kan holde os sunde og raske. Håndvask er den mest effektive måde at opretholde god hygiejne og beskytte os mod sygdomssmitte. Men det er ikke altid så ligetil at få vasket hænder. Vi kan glemme det, eller vi har ikke tid til det, eller vi gider bare ikke lige nu! Mikroorganismer kan sprede sig hurtigt på steder, hvor der kommer mange mennesker, som f.eks. på skoler. Det er vigtigt – og mere end nogensinde før – at lære børnene om, hvornår og hvorfor de skal vaske hænder.